NYHED 
Vi vælger cyklen.
Introforløb 
Den 2. april er dagen, hvor du kan vælge cyklen fremfor sofaen!
Pedalatleterne indbyder dig til 5 cykelture i vores lokalområde, hvor du kan lære vores klub at kende og samtidig få en ide om , hvorvidt cykling er noget for dig.
Vi kører alle tirsdage og torsdage samt søndage på fire forskellige niveauer, så alle kan være med til denne gode form for motion. Vores intro-tilbud er ganske gratis og indebærer fem ture tirsdag/torsdag enten klokken 10:00 på vores formiddagshold eller klokken 17:30 på vores aften hold. søndag køres klokken 10:00 i april ellers 9:00. 
Mødested er lilletov i Fredensborg by. 
 
Alle ture vil være på ca 30 km og med en hastighed, hvor alle kan være med. Ca 1,5 time pr. gang. efter introforløbet kan du så vælge at fortsætte som medlem af vores klub.
Der køres følgende dage: den 2. 4. 7. 9. og 11 april hvor klubben afslutningsvis er vært for et lille traktement i vores klublokaler.
Du tilmelder dig introforløbet på mail til Formand@pedal-atleterne.dk
 
 
Pedal-Atleterne Fredensborg 
 

Pedalatleterne i Fredensborg er en motionscykelklub for alle interesserede i motionscykling. 

Klubben har en landevejsafdeling og en MTB afdeling. 
I sommerperioden køres landevej i Nordsjælland og MTB på vores spor i Danstrup Hegn og på stier og tracks i Gribskov.
I vinterperioden køres MTB ligeledes i Danstrup Hegn og i Gribskov. Mange medlemmer vælger at cykle landevej om sommeren og MTB om vinteren. Alle træningsarrangementer tilpasses de enkelte, idet der som hovedregel køres på tre niveauer.
Som medlem af Pedalatleterne byder vi dig velkommen til et godt kammeratskab med udgangspunkt i motionscykling.
Dette hvad enten du er ung eller ældre – kvinde eller mand. 
Du bliver også medlem af et fællesskab med gode tilbud om træning, klubaftener, klubture, udlandsrejser til bl.a. Mallorca, Harzen mm., klubmesterskaber samt diverse events.

Som klubmedlem får du endvidere tilbud om spinning til en meget favorabel pris.

Pedalatleterne er medarrangør og supporter til diverse motionsløb, hvor mange medlemmer deltager, enten som rytter eller hjælper.

Velkommen til PEDAL-ATLETERNE FREDENSBORG

Formanden 
 
 
Vigtigt : Fra den 2. April køres der efter sommerplan, se under landervejs info og MTB info. 

Nyheder

Events