2018 12/4  MTB Klubmesterskab.
 
MTB Klubmesterskab 12. april 2018 – Løbsberetning
Af: Hans Tapper
Fra den 25.marts og til den 12.april forvandlede Danstrup Hegn sig fra snesjap
og sæbeglatte spor til forsommerlig skov med lune i luften og tørre spor – lige
det der er brug for til et klubmesterskab.
På trods aflysning og udsættelse til ny dato lykkedes det alligevel 20 ryttere,
at få plads i kalenderen til KM18.
Godt se opbakning fra alle alderstrin og alle dele af klubben – mange havde
pr. 1.april opstaldet MTB’en til fordel for raceren, men dukkede alligevel op
til arrangementet – tak for det.
Lars C og Hans T havde lagt en 3,6 km rute med sløjfer og bakketoppe,
så deltagerne bedre kunne følge hinandens kamp på sporet. Frygten for at det
skulle give trafikale problemer var heldigvis overdrevet og ingen havde andet
end mekanisk uheld og lettere vejrtrækningsproblemer.
Rune, Ole M og Kurt sørgede for ordnede forhold under indskrivning, start og
afvikling af løbet. Desuden stod de også for forplejningen, kage og kakao sponsoreret at
Niels Løvengreen Shell Tikøb.
Rune og Kurt havde endvidere det vigtige job med tidstagning og Ole M havde
det endnu vigtigere job som fotograf - et meget kompetent team til at holde styr på de forårskåde deltagere.
Resultatlisten afslører ikke rigtig de drabelige kampe som rytterne havde på sporet
med sig selv og hinanden. Der var gamle opgør, der skulle revancheres og nye der
blev indledt – men det fremgår tydeligt af Ole M’s fotoserie, der kan ses på:
Stort tillykke til alle deltagerne - også dem der kom først
 
 
Tillykke til vinderne af årets MTB klubmesterskab 2018
D1 Camilla Andersen 
D2  Inge Nørgaard
H1  Uffe Philip
H2  Hans Tapper
H3  Lasse Timmerman
H4  Kjeld Beck 
 
 
 
 
 
 
 

Nyheder

Events